Hvordan ville du gøre, hvis du i dag skulle ned at have et boliglån? Du ville sandsynligvis tage ned i den lokale bank og høre, hvad de kunne gøre for dig. Den bank, hvor du i forvejen har alle dine indlån og udlån.
Sådan vil du næppe gøre bare om 5 eller 10 år.
Mere og mere bliver ført digitalt. Opgaver, vi før kunne klare offline som det eneste, er nu meget nemmere at klare online. Sådan vil det også ende med boliglån, hvilke du i fremtiden ville kunne modtage op til flere tilbud på online. Allerede i dag er det muligt at benytte de såkaldte tilbudshentere, med hvilke du kan få op til flere tilbud på dit boliglån fra flere forskellige banker, hvorved du sparer penge i sidste ende.
Du kan simpelthen bestille boliglån på internettet i fremtiden, som du i dag ville bestille et tilbud på at få fixet din garage.
Skypesamtale med din bankrådgiver
I fremtiden bliver det kun endnu nemmere. Flere banker vil føre deres tilbud og rådgivning online.
Forestil dig eksempelvis en Skype-samtale med din bankrådgiver. I stedet for at tage ned i banken med dit stiveste puds på, kan du sidde hjemme i ro og mad på Skype og stadig få kvalificeret rådgivning. I kan sagtens have video kørende samtidigt med, fungerende ved hjælp af webcams, så oplevelsen bliver nærmest den samme. Dokumenter kan sendes eller ses i realtid ved hjælp af Skype. Fremtiden lover lys.
Især fordi, du efter bare et enkelt møde med én bank over Skype kan gå videre til det næste med en anden bank efter bare et par minutter. Du skal bare vælge en ny bank at ringe til.
Mere sammenligneligt marked
En anden tendens, man i fremtiden kan forvente at se indenfor bankverdenen, kunne være mere gennemskuelige priser i forhold til ikke boliglån, men realkreditlån. Per skrivende stund er det lykkes de fire realkreditinstitutter i Danmark at skabe et ekstremt usammenhængende realkreditmarked, hvor det at sammenligne priserne mellem to er sværere end at finde et billigt boliglån.
Det er ganske enkelt umuligt. For realkreditinstitutterne er det naturligvis en gunstig situation, da det gør det muligt for dem at opstille ekstra gebyrer og afgifter på deres ydelse uden at det er muligt for den almene forbruger at gennemskue det. Derved kan de øge indtjening.
Sådan bliver det ej heller næppe ved med at være. Enten kræver forbrugerne gennemsigtighed, eller så sørger politikerne for at lovgive herom.
Forvent derfor et langt mere sammenligneligt realkreditmarked i fremtiden, hvor det at kende forskel på udbyder A og udbyder B rent faktisk kan lade sig gøre.
Snak med din bankrådgiver over Skype med video og dokumentdeling. Få et sammenligneligt realkredittilbud fra din bank. Og få flere tilbud på det samme boliglån, hvorved du rent faktisk har en levende chance for at finde det billigste af slagsen. Banksektoren går mainstream i fremtiden på internettet – tegnene herpå kan allerede ses nu med mobile applikationer, nye websites og spændende funktioner. Og vi snakker kun 2012!
The post Bliver det mainstream at bestille et lån på nettet? appeared first on Mainstream Online.